Referencer

Mit møde med Sandra Pugliese og hendes sanselige madkunst har på flere planer givet mig endnu mere ”krydderi i tilværelsen”. Om end jeg i forvejen betragter mig selv som værende ret sanselig, både privat og i mit arbejde som duftdesigner, så har Sandras måde at formidle og gå til dét at lave, servere og spise mad på, åbnet for noget i mig, som ikke bare handler om at spise noget lækkert mad.

Sandra sætter, som jeg selv, en ære i at dét hun gør, skal komme fra hjertet. Og det kan smages og det kan mærkes i hendes mad.

Den ultimative oplevelse til dags dato, var da Sandra leverede og serverede ”en Romantisk Middag for to”, for min mand og jeg, da vi var på et romantisk weekendophold i Nordsjælland.

Med sans for detaljer i både mad og anretning, fik min mand og jeg den skønneste sansevækkende oplevelse, som handlede om meget mere end lækker mad.

Foran os på bordet, blev der med smil og entusiasme anrettet massevis af små lækre delikatesser serveret på fade dekoreret med farverige blomsterhoveder og udsøgte italienske vine. Selv levende lys havde Sandra medbragt, for stemningens skyld.

Om det så var brødet, med siciliansk pesto af soltørrede tomater, basilikum, kapers, grønne og sorte oliven, var det anrettet på små hjerteformede mundrette stykker, som var en fryd for øjet og ikke mindst for ganen.

Vi sad dér med levende lys og så til hvorledes der blev anrettet den ene lille kærlighedsportion efter den anden. Det eneste vi skulle gøre var at tage imod og nyde.

Min mand og jeg har allerede aftalt vores næste to romantiske middage, fra Sandra Pugliese. Vi elsker livets små kærlighedsoaser i en travl hverdag.

Julia Kim, duftdesigner

 

Kære Sandra

Vi i Aeadirect vil gerne sige tusind tak fordi du gjorde vores 2011 kick off til en super oplevelse.

Din “dirigering” af gruppen i køkkenet var super professionel, selv når stemningen blev lidt høj, holdt du den professionelle mine, aldrig et surt blik fra dig.

Det var en super professionel og fantastisk mad og skøn vin.

Vi er alle enige om at vi helt sikkert vil bruge dig igen.

Dorthe Nielsson, Salgsdirektør, Atea

 

Vi havde fornøjelsen af at trække på Sandras fantastiske kompetencer i et køkken til vores salgskickoff. Vi havde valgt Sandra ud fra en anbefaling. For os var det vigtigt, at vi kunne koncentrere os om det faglige. Men vi benyttede os også af at få nogen visdomsord om italiensk madlavning. Et mindre antal kolleger hjalp til med madlavningen under Sandras kærlige og kyndige ledelse. Det var både lærerigt, hyggeligt og interessant at få mulighed for at lære et par italienske fif. Sandra havde sørget for al indkøb bortset fra vin, som vi selv havde indkøbt. Menuen var fantastisk, og jeg kan kun på det varmeste anbefale Sandra. Selv de mest kræsne kolleger måtte overgive sig til Sandras tryllerier.

Preben Jensen, Salgschef, Atea

 

I forbindelse med et ønske om at få sat sundhed på dagsorden i Telia har vi haft fornøjelsen af at opleve Sandra på 3 gå-hjem-møder, hvor vores medarbejdere frit har kunnet tilmelde sig og blive inspireret til madlavningen i det sunde køkken – med udgangspunkt i, at det skulle være nemt, hurtigt og med råvarer, der er nemme at få fat på.

Vi havde arrangeret Sandras besøg i kantinen, hvor vi havde lavet en madlavnings-og kogeø midt i rummet, så medarbejderne kunne følge med i, hvordan hun tilberedte maden samtidig med, at de havde mulighed for at stille spørgsmål både ift maden hun tilberedte, men også om mange andre generelle ting i relation til mad og madlavning, hvilket Sandra var meget åben for.

Medarbejderne fik mulighed for at smag den lækre mad i takt med, at den blev færdig.

Feedbacken fra medarbejderne var yderst positiv. De gik fra arrangementet med en kæmpe smagsoplevelse og masser af inspiration til køkkenet derhjemme.

Vi har oplevet Sandra som en meget levende, smilende og engageret person, som er god til at fange folks interesse i hendes lidenskab for mad.

Jeanette Fredheim, Teliasonera

 

Kære Sandra

Vil bare sige dig tusind tak for god behandling og for super duper lækker mad. Gæsterne var helt vilde med det – og der var så rigeligt. Du kan tro vi vil anbefale dig.

KH

Vibeke

 

Kære Sandra

SÅ er fest, oprydning og blå mandag overstået. Og med hvilken succes! Ikke mindst takket være lækker, lækker mad. Alle gæster har komplimenteret maden, startende med forretten, som var yderst populær og spændende. Den blev der talt om ved bordene. Jeg hørte rigtig mange komme med rosende ord om pastasalaten, ligeså mange syntes pestoen var SUPER, kyllingelårene var fantastisk kødfulde, saftige og velsmagende og næsten alt oksekødet røg som dug for solen! Kan ikke sætte en finger på noget, så mange tak for det. Synd at der er længe til vi igen skal holde stort selskab.

Mange hilsner fra Eva med familie

 

Permanent link to this article: http://sandrapugliese.com/referencer/